MINDSHARES ANTI-KONFERENCE

HUDDLE

19.05.22

HUDDLE

Day(s)

:

Hour(s)

:

Minute(s)

:

Second(s)

Den 19. maj 2022

HUDDLE: kl. 09.00 – 15.30.
HUDDLE After Dark: kl. 15.30 – 19.00

Vi glæder os til at invitere kunder og samarbejdspartnere til vores anti-konference HUDDLE. En dag med organiseret kaos, hvor powerpoints er forbudt, og involvering af deltagerne er i centrum.

 

Anti-konferencen går under navnet HUDDLE og har til formål at stimulere lysten til at lære nyt. Der er plads til at undres, sætte spørgsmålstegn ved det bestående og søge indsigt i emner langt fra din hverdag.

Du vil opleve to formater

HUDDLES

Korte, programsatte, interaktive præsentationer, debatter, workshops etc.

CUDDLES

Faste installationer af oplevelser og aktiviteter. 

Årets tema 2022

OPBRUD

Er alt under forandring, eller virker det bare sådan? Er det bare en naturlig udvikling, vi oplever, eller er der tale om strukturelle, nærmest tektoniske forandringer i vores tilværelse?

HUDDLE 2022 er en rejse ind i status quo, fremtiden og alt derimellem. 

Kom og bliv inspireret af mennesker med noget på hjerte. Vi kan ikke love, at du vender hjem som et bedre menneske, men du vender helt sikkert hjem i en klogere udgave. 

Mød vores HUDDLE speakers her

*Vi opdaterer løbende*

Svend Brinkmann er professor i almen psykologi på Aalborg Universitet og er derudover en kendt samfundsdebattør.

Svend har skrevet et utal af bøger, senest ”Mit år med Gud” og ”Vi er det liv, vi lever”, som begge blev udgivet i 2021. Han er også vært på radioprogrammet Brinkmanns Briks, hvor han zoomer ind på tidens herskende tendenser og ideer: Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?

Brinkmann om at stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang

Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv. Det er både inden for uddannelse, familie- og arbejdsliv, hvor fx medarbejderudviklingssamtaler og coaching hører til dagens orden. Med udgangspunkt i sin bog ”Stå fast: Et opgør tidens udviklingstvang” fortæller Svend Brinkmann om, hvad konsekvenserne er for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant skal være i udvikling.

Søren Ejlersen er uddannet kok, medstifter af Aarstiderne og professionel ildsjæl med fokus på grøntsager, miljø og livskvalitet.

Søren Ejlersens curriculum kan gøre en forpustet. Han er medstifter af og direktør i Aarstiderne og forfatter eller medforfatter til adskillige kogebøger og børnekogebøger, og så er han  initiativtager og bestyrelsesformand i Haver til Maver, der er et gastronomisk skolehaveprogram, som skal give børn og unge smag for bæredygtighed, sundhed og god mad.

Søren Ejlersens produktivitet bringer ham vidt omkring. Kravet til de projekter, han involverer sig i er, at den røde tråd til grøntsagerne, økologien, miljøet og livskvaliteten skal være intakt. Det gælder naturligvis også det seneste projekt, BaneGaarden, som Søren er initiativtager til. Her er ambitionen at skabe en økologisk landsby midt i København.

Børn i Opbrud

Kloden drejer hurtigere på alle frekvenser med en eksponentiel kraft, der ikke er set siden big bang eller dinosaurernes udslettelse. Vi er hoppet på cirkuskarusellen, men vi er stadig en smule overvældede af væksten og digitaliseringens innovative fremskridt.

Det er de kommende generationer ikke. Til gengæld er de ikke vokset op med den samme forståelse for sammenhænge, natur og historie, som vi er. Vi er de sidste oldtidslevn, men vi er oldtidslevn med indsigt i, hvad der sker med den nye generation. Tænk klimaangst, reaktionsmønstre, vilje til forandring og grøn skabertrang – med en god portion modløshed oveni. 

Det gastronomiske skolehaveprogram Haver til Maver kan forhåbentlig forbinde de nuværende og de kommende generationer. Det har allerede givet op til 20.000 børn en indføring i naturen, og det svarer til en tredjedel af en hel folkeskoleårgang! Med Haver til Maver dyrker børnene livet, trækker vejret, lærer at forstå planternes magi, og hvorfor et frø er genialt, og hvordan et træ fungerer. 

Hør om de unges opbrud og om nødvendigheden af, at vi går med dem og understøtter dem! Det er det mindste, vi kan gøre – og måske kan vi endda gøre meget mere?

Özlem Cekic er en af Danmarks mest markante stemmer. Hun har lagt politik på hylden, men hun brænder stadig for en sag: At bygge broer mellem mennesker med #dialogkaffe.

Özlem Cekic er en aktiv stemme i debatten. En debat, der bliver mere og mere polariseret og politiseret. Men Özlem Cekic går en anden vej. Hun vil høre alles stemmer, forstå forskellige perspektiver og komme på tværs af kulturelle forskelle – med andre ord mødes over en kop kaffe i dialog.

Özlem Cekic er den anden dansker, som har holdt TEDTalk på den store scene i New York. Hun er i flere år i træk, blevet kåret som en af debattens top-meningsdannere i Politiken, og hun har mere end 115.000 følgere på de sociale medier. Hun begyndte at blande sig i debatten i sit arbejde som sygeplejerske i psykiatrien, hvor hun som den første med minoritetsbaggrund blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse, og siden i rollen som folkevalgt politiker for SF på Christiansborg. I dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe.

Hvordan skal vi lytte og forstå hinanden i et opbrudssamfund præget af mistillid, fjendebilleder og forskellighed?

Den offentlige debat er hård og kontant. Den er polariseret og politiseret. Fjendebilleder, mistillid og ekkokamre. Viljen til at lytte til hinanden er på retræte.

Vi lever i et opbrudssamfund. Vi er blevet mere multikulturelle, og vores holdninger deler ofte vandene. Vi skal ikke nødvendigvis lære at blive enige, men vi skal skærpe vores evne til at rumme forskelligheder og uenigheder.

Med et glimt i øjet og afsæt i sine personlige og professionelle erfaringer som brobygger, debattør, tidligere politiker, sygeplejerske og mønsterbryder vil Özlem Cekic tale om, hvordan vi kan forebygge had, fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark.

Mickey Gjerris er uddannet teolog (ph.d.) og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Mickey har de sidste 20 år forsket i etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker. Mickey har udgivet en lang række artikler og bøger om disse emner, senest bøgerne “Skildpaddetanker” i 2017, “Naturens Sprog” i 2018 og ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb” i 2019. Fra 2011 til 2016 var han medlem af Det Etiske Råd. Mickey er en flittigt anvendt foredragsholder og optræder ofte som ekspert i medierne. 

Om at være et ordentligt menneske i en verden, vi selv har sat i flammer.

Det er ikke altid nemt at være til i en verden, hvor alle vil sælge hvad som helst i en grøn indpakning, og vi står overfor komplekse og sammenvævede kriser i forhold til klima, biodiversitet og natur. Hverken som forbruger, borger eller professionel. Det er virkelig en svær opgave at leve efter sine etiske idealer. Mickey Gjerris vil sætte ord og tanker på opgaven og frustrationerne og komme med et etisk informeret bud på, hvordan man kan løfte den umulige opgave at være et ordentligt menneske på en planet, som man selv har sat i flammer.

Christel Piron er VC-investor. Hun er CEO i PreSeed Ventures (PSV) og co-founder og partner i venturefonden PSV Tech01. 

Christel har siden 2017 været CEO for PreSeed Ventures, hvor hun har stået i spidsen for den transformations- og rebrandingproces, som har gjort PreSeed Ventures til en af de mest prominente early-stage VC-investorer i det danske tech-økosystem. Med mere end 20 års erfaring fra ledelses- og bestyrelsesposter i konsulent-, Life Science- og venturebranchen har Christel mere viden om forretningsudvikling, strategi og finansiering af early-stage-virksomheder end de fleste. Hun deler aktivt ud af den viden, både som keynote speaker og mentor i forskellige sammenhænge.

Investorperspektiv: Hvad sker der i venture-branchen, og hvordan kan risikovillig kapital være med til at drive forandringer?

2021 har været et historisk år for danske startups og scale-ups, og branchen har set rekordstore ventureinvesteringer.

Det heftige aktivitetsniveau blandt investorer i særligt de danske tech-selskaber har påvirket en lang række faktorer, som på den ene eller anden måde forandrer vores økosystem. Værdiansættelserne på startups stiger, og det betyder, at nogle får funding, som de måske ikke er klar til at få. Det stiller samtidig også høje krav til investorer, men ikke mindst til founders. Alle skal tage ansvar. Jo mere kapital, der er i markedet, jo større et ansvar indebærer det som regel.

Konkurrencen er skærpet hele vejen rundt i form af øget interesse for internationale og lokale investorer. Det er i og for sig en positiv ting, men hvilken forandring bærer det med sig? Hvordan kan vi beholde vores succeser i Danmark, samtidig med at vi gør dem klar til global vækst? Hvis ansvar er det?

Investeringslysten har aldrig været større, og der er penge til overflod i tech-økosystemet, men der er andre vertikaler og brancher, som stadig har svært ved at få finansiering.

Dorthe Varning Poulsen forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed. Dorthe er lektor og studieleder på Københavns Universitet, Master i landskab og planlægning , fysioterapeut og ph.d.

En del af den forskning, Dorthe laver, foregår i terapihaven Nacadia i Hørsholm, der er en del af Københavns Universitet.

Den praksisnære forskning og formidling er en væsentlig prioritet for hende, fordi hun interesserer sig for udvikling af naturbaseret terapi og ude-rehabilitering af forskellige målgrupper.

Naturens rolle for menneskets sundhed

Hvordan hænger vores sundhed sammen med naturen? Er det nok med et billede af et træ, eller skal man begive sig ud i skoven, hvis naturen reelt skal have en effekt på os?

Mange mennesker lever uden kontakt til naturen, og det kan få store konsekvenser for den enkelte, men også for de valg, vi træffer i forhold ressourcer og bæredygtighed.

Forskningen har fart på i disse år, men hvordan forsker man i natur og sundhed? Hvad mangler vi stadig svar på, og hvordan får vi implementeret resultaterne. Dorthe giver en status og inviterer til dialog og natur-sanselige oplevelser.

Mikkel Larsen er Good Growth Ambassador hos Mindshare samt Founder & Managing Reflector i Minds & Mountains.  

Mikkel har en bred erfaring fra marketing og bureaubranchen, hvor han har besiddet flere strategiske positioner gennem 25 år på både bureau- og annoncørsiden hos blandt andre Mindshare, Discovery, Danske Spil og Vilstrup. Mikkel er derudover Ekstern Lektor på CBS, hvor han underviser i kreative processor i krydsfeltet mellem bæredygtighed og kreativitet. 

Sidste år valgte Mikkel at flytte med familien til Pyrenæerne i Spanien med ambitionen om først at transformere sig selv og herefter de virksomheder, han rådgiver, i en bæredygtig retning. Det sker blandt andet gennem aktive strategi og kreativitets-workshops i Pyrenæernes bjerge. 

Fra et travlt marketingjob i København til et bjergliv i Pyrenæerne

Rigtig mange af os går med en drøm om at leve et andet liv, end det vi lever lige nu. 

Mange af os går rundt med uforløste drømme og potentialer på grund af sociale normer, irrationelle holdninger til verden omkring os, den løncheck, vi er slaver af, og misopfattelsen af ”The good life.” Skal drømmen om et andet liv indfries, kræver det, at mange af vores indkodede forestillinger skal overkommes.

Mikkel fortæller om sin personlige rejse fra et travlt marketingjob i hjertet af København til et bjergliv i Pyrenæerne. Mikkel deler ud af de skridt, han tog for at komme ud af hamsterhjulet og udleve drømmen om et mere fredfyldt liv i pagt med naturen. 

Nikolaj Sveistrup er uddannet cand.scient. i geografi og kommunikation på Roskilde Universitets Center. Han er associeret partner på Instituttet for Fremtidsforskning og stifter og direktør i URBAN AGENDA.

Målet for Nikolaj er at sætte dagsordenen for fremtidens byer, skabe øget livskvalitet for flere og accelerere transformationen mod de bæredygtige initiativer, som samfundet står overfor. Det er derfor, han har stiftet URBAN AGENDA.

Ændringer i arbejdsliv, bosætning, handel og klima har ændret selve formålet med at bygge byer, og de store linjer i det sætter Nikolaj som associeret partner i Instituttet for Fremtidsforskning og leder af området Urban Futures fokus på.

Klimaet, byernes indretning og fremtidens byggeri står helt centralt i den anden del af Nikolajs virke for Nordisk Ministerråd. Hans indsats i Sustain Nordic tog ham til COP26 for at bidrage med løsninger, der kan nedbringe over 30 procent af det samlede CO2-udslip, byggeriet står for. Ifølge Nikolaj skal transformationen baseres på en kultur- og vaneændring hos både beslutningstagere, borgere og virksomheder: Alle skal bidrage for at finde de gode løsninger.

Hvad gør fremtidens byer attraktive?

Frem mod 2050, hvor 80 procent af verdens befolkning vil bo i byer, bliver den høje livskvalitet formentlig den primære årsag til, at folk vælger at bo i byen. Men hvad gør fremtidens byer attraktive?

I det 20. århundrede var det løftet om økonomisk potentiale, der drev størstedelen af ​​urbaniseringen i mange dele af verden. Men hvad får os til at bo i byer i dag, når internethandel, fjernarbejde og problemfri autonom transport mindsker mange menneskers behov for at bo tæt på jobbet og indkøbsmuligheder?

Vil ’liveability’ være den primære måling af en bys evne til at tiltrække og fastholde beboere? Hvis ja, hvilke roller vil mobilitetsløsninger, smarte byers økosystemer, klimaløsninger og øget digitalisering have for at gøre byer mere attraktive? Skal byens rum i højere grad give os fællesskab, kulturoplevelser og grønne fristeder med høj biodiversitet?

Hvad betyder det for hvordan vi bygger, indretter og udvikler byerne? Og hvad betyder det for alle dem, der er med til at skabe livet i byen?

Martin Marko Hansen er Head of Innovation & Sustainability og brandansvarlig hos det økologiske bageri Jalm&B (en del af bagerkollektivet Foodpeople)

Han har en bred erfaring inden for fødevarebranchen, både på produkt- og konceptudvikling, uddannelse og kommunikation. En erfaring, han i dag bruger hos øko-bageriet Jalm&B.

Martin Marko har i mange år arbejdet hos Meyers. Sammen med Claus Meyer har han skrevet koge- og bagebøger og rådgivet store danske og udenlandske fødevarevirksomheder og restauranter til nye madkoncepter, mere velsmag og bæredygtige fødevareløsninger.

Han har stået i kokkelære hos blandt andet Bo Bech og har senere suppleret den kokkefaglige baggrund med en master i kommunikation og retorik fra Sorbonne i Paris og Københavns Universitet. Han er co-founder af den københavnske fødevarevirksomhed Rødder.

Madspild 3.0: Cirkulære partnerskaber og hvordan gammelt brød bliver til is?

Madspild 3.0 handler om at skabe en cyklus, hvor alle dele af råvarerne udnyttes optimalt. Der findes et kæmpe smagspotentiale i at genbruge, upcycle og forædle de dele af råvarerne, der ikke bliver udnyttet i fødevareproduktionen.

Det spild, der kommer fra økologiske producenter, kan forvandles til nye velsmagende fødevarer. Det er med til at mindske mad- og ressourcespild, og det præsenterer nye smage, teksturer og fødevaresammensætninger, som kun mod, håndværk og innovation kan at være med til at frembringe.

Men upcyclede produkter skal kunne sælges – og markedet er der allerede. Forbrugerne efterspørger det, og salgsplatformene er klar til at sælge produkterne. Det ved Martin, der er Head of Innovation & Sustainability hos bageriet Jalm&B. Hør ham fortælle om Jalm&Bs mål, kommercielle produkter, og hvordan partnerskaber kan være løsningen på vigtige politiske dagsordner.

Jakob Rukov er ph.d. i molekylærbiologi fra Københavns Universitet og stifter af Bugging Denmark.

I 2011 læste Jakob en artikel i The New Yorker om spiselige insekters indtog i vestlig gastronomi, og det gav ham ideen til en fårekyllingefarm i København. Efter adskillige års postdoc-forløb tog Jakob i efteråret 2015 til Big Cricket Farms i spøgelsesbyen Youngstown i Ohio, USA, hvor han lærte om kunsten at dyrke insekter, og hvad det kan betyde, når innovative projekter flytter til socialt stigmatiserede områder.

Efterfølgende har Jakob startet den urbane farm Bugging Denmark i det sydvestlige København. Her producerer han fårekyllinger til humant konsum og udvikler insektfoder baseret på urbane restprodukter.

Jakob er desuden medstifter af Syngja, som producerer en paste baseret på fårekylling, som fungerer som køderstatning ved at tilføje maden umami-smag.

Samtale og workshop om insekter som fremtidens bæredygtige, sunde og velsmagende fødevarer.

Det handler om opbruddet i vores madkultur i forbindelse med den grønne omstilling. Kan man smage bæredygtighed? Vi kommer ind på neofobi – angsten for det nye. Hvor meget skal jorden brænde under os, før vi er klar til forandring? Hvor opstår de nye ideer, og hvorfor skulle man indtil for nyligt til en spøgelsesby i det amerikanske rustbælte for at lære håndværket insektfarming.

Det handler om cirkulær økonomi, og hvordan det, der tidligere blev betragtet som affald, nu ofte kan betragtes som en ressource.

Maksimalt 24 deltagere til Jakobs workshop.

Samarbejdspartnere

Det sagde deltagerne om HUDDLE 2019

SYNTES GODT OM

ARRANGEMENTET SOM HELHED

SYNTES GODT OM DE

HUDDLES, DE DELTOG I

SYNTES GODT OM DE

CUDDLES, DE DELTOG I

STORT tak. Et super spændende, anderledes og modigt konferenceformat. Vi glæder os også meget til det fortsatte samarbejde med jer.

Henrik Sørensen

Adm. Direktør, Out Of Home Media

Jeg vil bare gerne sige tak for en sjov, inspirerende og lærerig dag i går. Jeg er vild med formatet, og eksekveringen og rammerne var i top.

Neno Stojanovic

Marketing Communication Manager, Mazda Motor Danmark

Huddle var super godt: Meget højt niveau på indlæggende, dejlig blanding af temaer og godt organiseret. International standard!

Karen Bender

E-Commerce & Marketing Director, Gyldendal