Brinkmann om at stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang

Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv. Det er både inden for uddannelse, familie- og arbejdsliv, hvor fx medarbejderudviklingssamtaler og coaching hører til dagens orden. Med udgangspunkt i sin bog ”Stå fast: Et opgør tidens udviklingstvang” fortæller Svend Brinkmann om, hvad konsekvenserne er for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant skal være i udvikling.

Børn i Opbrud

Kloden drejer hurtigere på alle frekvenser med en eksponentiel kraft, der ikke er set siden big bang eller dinosaurernes udslettelse. Vi er hoppet på cirkuskarusellen, men vi er stadig en smule overvældede af væksten og digitaliseringens innovative fremskridt.

Det er de kommende generationer ikke. Til gengæld er de ikke vokset op med den samme forståelse for sammenhænge, natur og historie, som vi er. Vi er de sidste oldtidslevn, men vi er oldtidslevn med indsigt i, hvad der sker med den nye generation. Tænk klimaangst, reaktionsmønstre, vilje til forandring og grøn skabertrang – med en god portion modløshed oveni. 

Det gastronomiske skolehaveprogram Haver til Maver kan forhåbentlig forbinde de nuværende og de kommende generationer. Det har allerede givet op til 20.000 børn en indføring i naturen, og det svarer til en tredjedel af en hel folkeskoleårgang! Med Haver til Maver dyrker børnene livet, trækker vejret, lærer at forstå planternes magi, og hvorfor et frø er genialt, og hvordan et træ fungerer. 

Hør om de unges opbrud og om nødvendigheden af, at vi går med dem og understøtter dem! Det er det mindste, vi kan gøre – og måske kan vi endda gøre meget mere?

Hvordan skal vi lytte og forstå hinanden i et opbrudssamfund præget af mistillid, fjendebilleder og forskellighed?

Den offentlige debat er hård og kontant. Den er polariseret og politiseret. Fjendebilleder, mistillid og ekkokamre. Viljen til at lytte til hinanden er på retræte.

Vi lever i et opbrudssamfund. Vi er blevet mere multikulturelle, og vores holdninger deler ofte vandene. Vi skal ikke nødvendigvis lære at blive enige, men vi skal skærpe vores evne til at rumme forskelligheder og uenigheder.

Med et glimt i øjet og afsæt i sine personlige og professionelle erfaringer som brobygger, debattør, tidligere politiker, sygeplejerske og mønsterbryder vil Özlem Cekic tale om, hvordan vi kan forebygge had, fremme dialog og styrke sammenhængskraften mellem befolkningsgrupper i Danmark.

Om at være et ordentligt menneske i en verden, vi selv har sat i flammer.

Det er ikke altid nemt at være til i en verden, hvor alle vil sælge hvad som helst i en grøn indpakning, og vi står overfor komplekse og sammenvævede kriser i forhold til klima, biodiversitet og natur. Hverken som forbruger, borger eller professionel. Det er virkelig en svær opgave at leve efter sine etiske idealer. Mickey Gjerris vil sætte ord og tanker på opgaven og frustrationerne og komme med et etisk informeret bud på, hvordan man kan løfte den umulige opgave at være et ordentligt menneske på en planet, som man selv har sat i flammer.

Investorperspektiv: Hvad sker der i venture-branchen, og hvordan kan risikovillig kapital være med til at drive forandringer?

2021 har været et historisk år for danske startups og scale-ups, og branchen har set rekordstore ventureinvesteringer.

Det heftige aktivitetsniveau blandt investorer i særligt de danske tech-selskaber har påvirket en lang række faktorer, som på den ene eller anden måde forandrer vores økosystem. Værdiansættelserne på startups stiger, og det betyder, at nogle får funding, som de måske ikke er klar til at få. Det stiller samtidig også høje krav til investorer, men ikke mindst til founders. Alle skal tage ansvar. Jo mere kapital, der er i markedet, jo større et ansvar indebærer det som regel.

Konkurrencen er skærpet hele vejen rundt i form af øget interesse for internationale og lokale investorer. Det er i og for sig en positiv ting, men hvilken forandring bærer det med sig? Hvordan kan vi beholde vores succeser i Danmark, samtidig med at vi gør dem klar til global vækst? Hvis ansvar er det?

Investeringslysten har aldrig været større, og der er penge til overflod i tech-økosystemet, men der er andre vertikaler og brancher, som stadig har svært ved at få finansiering.

Naturens rolle for menneskets sundhed

Hvordan hænger vores sundhed sammen med naturen? Er det nok med et billede af et træ, eller skal man begive sig ud i skoven, hvis naturen reelt skal have en effekt på os?

Mange mennesker lever uden kontakt til naturen, og det kan få store konsekvenser for den enkelte, men også for de valg, vi træffer i forhold ressourcer og bæredygtighed.

Forskningen har fart på i disse år, men hvordan forsker man i natur og sundhed? Hvad mangler vi stadig svar på, og hvordan får vi implementeret resultaterne. Dorthe giver en status og inviterer til dialog og natur-sanselige oplevelser.

Fra et travlt marketingjob i København til et bjergliv i Pyrenæerne

Rigtig mange af os går med en drøm om at leve et andet liv, end det vi lever lige nu. 

Mange af os går rundt med uforløste drømme og potentialer på grund af sociale normer, irrationelle holdninger til verden omkring os, den løncheck, vi er slaver af, og misopfattelsen af ”The good life.” Skal drømmen om et andet liv indfries, kræver det, at mange af vores indkodede forestillinger skal overkommes.

Mikkel fortæller om sin personlige rejse fra et travlt marketingjob i hjertet af København til et bjergliv i Pyrenæerne. Mikkel deler ud af de skridt, han tog for at komme ud af hamsterhjulet og udleve drømmen om et mere fredfyldt liv i pagt med naturen. 

Hvad gør fremtidens byer attraktive?

Frem mod 2050, hvor 80 procent af verdens befolkning vil bo i byer, bliver den høje livskvalitet formentlig den primære årsag til, at folk vælger at bo i byen. Men hvad gør fremtidens byer attraktive?

I det 20. århundrede var det løftet om økonomisk potentiale, der drev størstedelen af ​​urbaniseringen i mange dele af verden. Men hvad får os til at bo i byer i dag, når internethandel, fjernarbejde og problemfri autonom transport mindsker mange menneskers behov for at bo tæt på jobbet og indkøbsmuligheder?

Vil ’liveability’ være den primære måling af en bys evne til at tiltrække og fastholde beboere? Hvis ja, hvilke roller vil mobilitetsløsninger, smarte byers økosystemer, klimaløsninger og øget digitalisering have for at gøre byer mere attraktive? Skal byens rum i højere grad give os fællesskab, kulturoplevelser og grønne fristeder med høj biodiversitet?

Hvad betyder det for hvordan vi bygger, indretter og udvikler byerne? Og hvad betyder det for alle dem, der er med til at skabe livet i byen?

Madspild 3.0: Cirkulære partnerskaber og hvordan gammelt brød bliver til is?

Madspild 3.0 handler om at skabe en cyklus, hvor alle dele af råvarerne udnyttes optimalt. Der findes et kæmpe smagspotentiale i at genbruge, upcycle og forædle de dele af råvarerne, der ikke bliver udnyttet i fødevareproduktionen.

Det spild, der kommer fra økologiske producenter, kan forvandles til nye velsmagende fødevarer. Det er med til at mindske mad- og ressourcespild, og det præsenterer nye smage, teksturer og fødevaresammensætninger, som kun mod, håndværk og innovation kan at være med til at frembringe.

Men upcyclede produkter skal kunne sælges – og markedet er der allerede. Forbrugerne efterspørger det, og salgsplatformene er klar til at sælge produkterne. Det ved Martin, der er Head of Innovation & Sustainability hos bageriet Jalm&B. Hør ham fortælle om Jalm&Bs mål, kommercielle produkter, og hvordan partnerskaber kan være løsningen på vigtige politiske dagsordner.

Samtale og workshop om insekter som fremtidens bæredygtige, sunde og velsmagende fødevarer.

Det handler om opbruddet i vores madkultur i forbindelse med den grønne omstilling. Kan man smage bæredygtighed? Vi kommer ind på neofobi – angsten for det nye. Hvor meget skal jorden brænde under os, før vi er klar til forandring? Hvor opstår de nye ideer, og hvorfor skulle man indtil for nyligt til en spøgelsesby i det amerikanske rustbælte for at lære håndværket insektfarming.

Det handler om cirkulær økonomi, og hvordan det, der tidligere blev betragtet som affald, nu ofte kan betragtes som en ressource.

Maksimalt 24 deltagere til Jakobs workshop.